Personlige stedord, grundledsformer (pronombres personales de subjeto)
Form
Spansk |
Dansk |
yo | jeg |
tú | du |
él | han |
ella | hun |
usted | De |
nosotros | vi (hankøn, hankøn+ hunkøn) |
nosotras | vi |
vosotros | I (hankøn, hankøn+hunkøn) |
vosotras | I |
ellos | dem (hankøn, hankøn+hunkøn) |
ellas | dem |
ustedes | Dem |
Brug
Det er normalt ikke nødvendigt at bruge de personlige stedord i grundled (jeg, du, han…), da personendelsen i udsagnsordet viser, hvem der udfører den angivne handling:
canto, cantas, canta…. osv
usted/ustedes bruges dog hyppigt af høflighedsgrunde:
¿Qué quiere usted? Hvad ønsker De
¿De dónde son ustedes? /Hvor er De fra?
Yo, tú, él, ella…. bruges:
- sammen med ser for at identificere sig (omvendt ordstilling)
- soy yo: det er mig
- ¿Quién ha puesto la tele? He sido yo /Hvem har tændt for fjernsynet. Det er mig.
- for at angive en kontrast:
- Tú ganas el dinero pero yo lo gasto /Du tjener pengene, men jeg bruger dem.
- for at understrege:
- Yo quiero ir a Cuba, pero tú quieres ir a Argentina /Jeg vil gerne til Cuba, men du vil til Argentina.
- tydeliggøre, hvem der er tale om:
- De dónde son Teresa y Mario: Ella es de España y él de Argentina.
- Når de står sammen med ord der henviser til andre personer:
- Mario y yo somos primos. Tú y Pablo parecéis hermanos.
- I udråb med ¡qué!
- Mi marido quiere que le preparo la cena. ¡Qué se la prepara él!
- Mamá quiere que limpiemos la habitación. ¡Qué la limpie ella!
- med imperativ for at forstærke:
- ¡Vosotros callaos! ¡tú cuéntalo!
mismo/solo
Selv: hacen las tareas ellos mismos /de laver selv deres opgaver. (hver elev laver sine egne opgaver)
selv/alene: ¿Te ayudo con el jardin? No lo hago yo sola. /skal jeg hjælpe dig med haven. Nej den klarer jeg selv(=alene, dvs uden hjælp fra nogen)
ello/esto
Mi primo no tiene trabajo. Ello/esto significa que no puede viajar con nosotros. /Min fætter har ikke arbejde. Det betyder, at han ikke kan rejse med os.